Hvad hitter i de klassiske koncertsale?

Det engelske netmedie bachtrack.com, som specialiserer sig i omtaler af klassiske koncerter, opgør en gang om året forskellige oversigter over hvad der i det forgangne år har været mest spillet i koncertsalene.

Oversigterne bygger på mediets egne omtaler, og talte sidste år (2024) 30.774 events (dvs. koncerter, operaopførelser, danseforestillinger) i 48 lande. Da der kun er tale om det materiale, mediet selv indsamler skal man selvfølgelig være lidt varsom med alt for voldsomme konklusioner på den baggrund. 

Materialet er dog alligevel så omfattende, at man nok godt kan tage oversigterne til indtægt for visse generelle tendenser i koncertsalene, om ikke andet, så er det ganske interessant at få et bud på hvad det er det hitter i de klassiske koncertsale.

En del af oversigterne gælder de udøvende kunstnere. Der noteres bl.a. - i lighed med det seneste tiår - en fremgang i antallet af kvindelige dirigenter. Og så er der også oversigter over de mest koncertoptrædende dirigenter, orkestre og solister. 

                                       Oversigt over de "travleste" udøvere. Kilde: www.bachtrack.com

Den mest interessante oversigt, for mig at se, er dog oversigten over de top 10 mest opførte komponister. Listen over "historiske" komponister byder ikke på mange overraskelser, og siger nok også en del om de generelle præferencer. De mest overraskende er måske, at Bach er den eneste repræsentant for musikken før Mozart, og at Haydn faktisk heller ikke er med i blandt de mest opførte. Den "klassiske" romantik fylder en del, og udfordrende senromantikere som Mahler er i heller ikke en del af top 10.

                       Oversigt over de mest opførte komponister: "Historiske" og nulevende. Kilde: www.bachtrack.com

Kigger man på de nulevende komponister, så er det ganske tydeligt, at top 5 er domineret af den mere tilgængelige musik med en vis hældning til et mere minimalistisk og ikke så dissonerende udtryk. John Williams er ikke overraskende på toppen af listen - og selvom jeg elsker Williams ekstremt stærke filmmusik, så ville det nok ikke være rigtigt at kalde ham en musikalsk fornyer. Ser man på andre af topplaceringerne, så er det klart at det minimalistiske og mere klassisk tonale dominerer med navne som Arvo Pärt, Philip Glass, John Adams og den noget yngre Caroline Shaw. Uden for top 5 finder man nogle lidt mere krævende navne som Thomas Adès, Jörg Widmann og Sofia Gubaidulina.

Ser man på hvad der kendetegner pladeudgivelserne af ny kompositionsmusik fra store spillere som Deutsche Grammophon skal man nok egentlig ikke være utilfreds med udbuddet af nyere musik i koncertsalene, hvis det er musik med lidt mere tyngde, man er på udsigt efter.

Artiklen fra bachtrack.com udkom 27. januar og kan som nævnt læses her.

Jörg Widmann er for øvrigt et interessant bekendtskab, hvis man have et bud på nyere kompositionsmusik. Se og hør eksempelvis han Viola-koncert her - og bemærk hvordan han både udfordrer instrument, genre og musikere for at ende meget smukt og udtryksfuldt: