Har den klassiske musik en fremtid (i Danmark)?

Det spørgsmål stiller jeg i en kronik i morgendagens Information.

Når man går til klassisk koncert, som jeg i de seneste år har gjort med jævne mellemrum, er noget af det, der falder i øjnene en ret høj gennemsnitsalder på koncertpublikummet.

Nu er et publikums relativt høje gennemsnitsalder jo ikke i sig selv et problem. Nutidens såkaldte seniorer er på alle leder og kanter en ressourcestærk og aktiv gruppe, der med deres engagement bidrager med rigtig meget til vores samfunds- og kulturliv. Min bekymring baserer sig på hvad der på lang sigt kommer til at ske med den klassiske musik, hvis ikke nye generationer finder vej til koncertsalene.

Den klassiske musik fordrer fordybelse og koncentration, og det er i forvejen kompetencer, som er under pres i en tid, hvor korte formater, flimrende feeds og overstimulation af sanserne er det, der dominerer dagsordenen. 

I kronikken peger jeg på undervisningssystemet, som et sted, hvor vi skal inddrage den klassiske musik og den klassiske koncert noget mere - netop som en vej til mere fokus, koncentration og fordybelse - men jeg peger også på, at koncertarrangørerne er nødt til at gribe koncertformatet lidt anderledes an. Konkret peger jeg på Aarhus Kammermusikfestival som et sted, hvor jeg oplever, at man netop arbejder på at gribe koncertformatet an på en lidt anden måde. 

Men hvad tænker du/I, at der skal til for at få yngre generationer til at opleve den klassiske musik live?

P.s. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk har taget fejl af Herbert Blomstedts alder. Han er lige blevet 97 år. Men jeg glæder mig stadig til at høre ham i København den 9. maj.