DR vil i hvert fald vide, at jeg ikke er den eneste, som holder fast i CD'en, også selvom jeg i de senere år har kastet mig over LP-mediet. At der har været og stadig er en stor og også relativ billig tilgængelighed af klassiske CD'er i genbrugsbutikkerne har selvfølgelig nok også gjort det nemmere at holde fast i mediet.
Men jeg har også i de senere år holdt fast i at købe nye CD'er. Dels online, men også i nogle af de få tilbageværende fysiske butikker, hvor det kan lade sig gøre at købe nyproducerede CD'er.
I Berlin har jeg således en fast vane med at besøge kælderetagen i Kulturkaufhaus Dussmann i Friedrichsstrasse, som rummer en stor afdeling med klassiske CD'er. Og er jeg i København og har tid til overs, så besøger jeg Danacord i Vognmagergade.
 |
Klassiske CD'er på hylderne i Danacord-butikken på Vognmagergade i København C. |
Butikken som også har onlinesalg - som jeg mistænker er det, der sikrer butikken overlevelse - men er et sandt eldorado for den klassiske musiknørd med et stort og varieret udbud og en stor villighed til at bestille det hjem, som man skulle stå at mangle.
Men hvorfor er det overhovedet, at jeg - og åbenbart også et voksende antal andre - holder fast i et så anakronistisk medie som CD'en? I disse tider, hvor Spotify, Youtube og lignende tjenester sikrer et ekstremt udbud af al den musik, man nærmest kan tænke sig til?
Personligt handler det om en følelse. Følelsen af at stå med et fysisk omslag, en booklet og et gennemtænkt fysisk design er simpelthen noget særligt. Det er øvrigt også det, der tiltrækker mig ved LP'en. Men det handler i høj grad også om måden man anvender musikken på og tilgangen til det at lytte.
Når man skal lytte til en CD eller en LP kræver det, at man sætter sig ned, og at man koncentrerer sig om musikken og lytteoplevelsen på en anden måde, end når man streamer eller bruger sin Spotify-konto. Her bliver oplevelsen ofte noget sekundært, hvor musikken er et soundtrack til en anden aktivitet. Transport fra a til b, en træningssession eller en løbetur. Ja, måske endda som middel til at falde til ro/falde i søvn.
Og netop her i den situation, hvor afspilningen kræver, at man sætter CD'en på, starter sin afspiller, sætter sig ned og måske læser i den medfølgende booklet - ja, der ender man, synes jeg, et andet og mere fokuseret sted i sin lytteoplevelse, og det er der for mig at se noget værdifuldt i.
At købet af en ny CD også i langt højere grad giver komponister og udøvende kunstnere en mere fair betaling for deres arbejde er jo en anden, men også vigtig pointe. Det er velkendt at de store udbydere af musikstreaming med deres store og ofte monopolligende virksomheder IKKE tjener de skabende og udøvende kunstneres interesse.
Hermed skulle en opfordring til at understøtte det fysiske salg af klassisk musik været givet videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar