Som jeg har beskrevet det i min kronik "Har den klassiske musik en fremtid i Danmark", så spiller kirkerne i dag sammen med foreningslivet en afgørende rolle for, at der stadig er en klassisk koncert- og musikkultur i den danske provins. Så Gud ske tak og lov for kirkerne - af den grund.
Min egen hjemby - Horsens - er i den sammenhæng ingen undtagelse. Den centralt placerede Vor Frelsers Kirke og den stedlige organist Kevin Laplante spiller således en afgørende rolle for, at der stadig er et udbud af klassiske koncertoplevelser i Horsens.
Senest har kirken i anledning af sit 800 års jubilæum arrangeret en række koncerter, som blev indledt i lørdags med en koncert, der også markerede 80-året for befrielsen. Koncerten bød på en opførelse af Olivier Messiaens kammermusikalske "ny-klassiker" Kvartet til tidens ende.
Et på mange måder enestående værk, som jeg også oplevede med en stærk kammermusikalsk besætning i Musikhuset i efteråret. En fantastisk koncert, hvor der desværre var problemer med lyden i Musikhusets Lille Sal. De problemer var der ikke i Vor Frelsers Kirke, der gennemgående fungerede som et rigtigt fint rum for opførelsen.
Musikerne til koncerten var - udover kirkens egen organist Kevin Laplante på klaver - violinisten Matthias von Niessen og klarinetisten Vibeke Kærsgaard Lembcke, der til daglig slår deres folder i Aarhus Symfoniorkester og cellisten Michael Gottschalck, som også tidligere har været 1. cellist i Aarhus Symfoniorkester. Altså et virkelig garvet hold af musikere, som tog livtag med Messiaens krævende værk og opførte det med stor overbevisning. Jeg var især imponeret over den måde som Vibeke Kærsgaard Lembckes løftede 3. satsen, hvor klarinetten spiller solo. Det klingede fantastisk godt i kirkerummet.
De fire musikere har afsluttet koncerten og modtager et velfortjent bifald. Foto: Paw Hedegaard Amdisen
Jeg skal ikke fordybe mig for meget i værket her, men det er virkelig et spændende værk, som også er blevet til under usædvanlige former i en tysk fangelejr for franske krigsfanger - heraf anknytningen til 80-året for befrielsen.
Messiaen i fangelejren Stalag VIII A i Görlitz i Polen.
Ved siden af Messiaen ses nogle af de andre medfanger, som var med til at opføre værket, der blev skrevet og uropført i fangelejren.
Værket bygger på en tekststykke Johannes-Åbenbaringen og er et værk skrevet ud af en stærk kristen tro. Messiaen var hele sit liv en stærkt troende katolik i en meget inderlig version, der var rundet af kristne mystik og et særligt forhold til Frans af Assisi, som han også senere i livet komponerede en art musikdramatisk forestilling om.
Ud over denne særlige kristne inspiration mærker man i værket også Messiaens livslange fascination af fuglesang og musik fra ikke-vestlige traditioner. I værkets 6. sats - som har undertitlen "Raseriets dans, for de syv trompeter" - kom jeg faktisk også ved denne opførelse til at tænke på den modernistiske jazz-musik - bebop-musikken - der voksede frem i USA nogenlunde samtidig.
Endelig er der også i Messiaens meget sanselige klangverden noget umiskendeligt fransk på spil. Impressionismen, og navne som Debussy og Ravel er ikke langt væk, selvom Messiaen umiskendeligt er en modernistisk komponist.
I de mere meditative - og i øvrigt guddommeligt smukke - satser af værket (sats 5 og 8) fornemmer man næsten en minimalisme som den man flere årtier senere skulle støde på hos komponister som Arvo Pärt og Philip Glass.
Som man måske kan høre, så er det et værk, der går mange forskellige veje musikalsk, men også et værk som på mange måder, vil jeg mene, kan være en god indgang til en mere modernistisk klangverden, for en lytter, der skal vende sit øre til et mere atonalt og dissonerende lydunivers.
I udsendelsesrækker "Hammers komponister" fra P2/DR findes i øvrigt en udsendelse om kvartetten, hvis man er blevet nysgerrig på værket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar