Herbert Blomstedt er 97 år og turnerer stadig som dirigent på de helt store scener og med de helt store orkestre. Når det kommer til DR Symfoniorkestret er der dog særlige historiske rødder, da Blomstedt har en relation med orkestret, der går tilbage til 1955, og i 10 år - fra 1967-1977 - var orkestrets chefdirigent.
DR Symfoniorkestret fejrer i år på linje med DR som helhed 100 år, og som Blomstedt beretter i denne artikel fra DR.dk, så havde orkestret da han mødte dem første gang stadig en del medlemmer, som havde været med fra starten i 1925. Når Blomstedt i disse år stadig står i spidsen for DR Symfoniorkestret, så repræsenterer han altså en levende historisk kontinuitet som er ganske særlig.
Da orkester og dirigent i torsdags og fredags i sidste uge kom ind på scenen samtidigt var det en illustration af dette bånd mellem orkester og dirigent, men nok også en illustration af en dirigent, der med sin ydmyge tilgang til tilværelsen og musikken ikke ser sig som en ophøjet indpisker (med et medfølgende stort kunstnerego), men mere som en del af et fællesskab omkring musikken.
I de seneste år er det nærmest blevet kutyme, at Blomstedt er på programmet sammen med DR Symfoniorkestret, og da jeg så, at Mozart og ikke mindst Beethovens 7. Symfoni var på programmet tøvede jeg ikke et øjeblik med at sikre mig billetter til koncerten, som endte med at blive til fredagens koncert.
Blomstedt har flere gange indspillet Beethoven, og jeg er selv meget glad for indspilningerne af Beethovens symfonier med Dresden Staatskapelle, som senest er blevet genudgivet af pladeselskabet Berlin Classics. Blomstedt tog det usædvanlige skridt at blive chefdirigent for det på daværende tidspunkt østtyske orkester fra 1975-1980, og jeg synes virkelig, at det er en af de versioner af symfonierne, som er værd at vende tilbage til.
 |
Samlet indspilning af Beethovens Symfonier med Staatskapelle Dresden fra slutningen af 70'erne Kilde: Berlin Classics |
Når man har arbejdet i så mange år med de klassiske værker i orkesterlitteraturen, som Blomstedt har, så kan det ikke undgås at man får et fortroligt forhold til musikken. Dette afspejlede sig blandt andet i, at orkesterpartituret foran Blomstedt på intet tidspunkt blev åbnet. Det var ikke nødvendigt, for musikken bor inden i den 97-årige dirigent.
De versioner vi fik af Mozarts Prager-Symfoni (nr. 38) og altså Beethovens 7. Symfoni - en personlig favorit blandt Beethovens symfonier - var blændende. Fulde af liv og dynamik. Som POV's anmelder bemærkede så var orkesteropstillingen lidt atypisk for moderne opførsler, idet kontrabasserne var placeret bag 1. violinerne. Den lidt anderledes klang, som dette afstedkom var meget velvalgt til aftenens program. Den passede rigtig godt til Mozarts næsten operaagtige, dramatiske musik (til sit lydhøre publikum i Prag), men også rigtig godt til Beethovens mere renfærdige og majestætiske musik. At det var denne - ældre - opstillingsform, som var valgt for orkestret var en ganske godt eksempel på de små, men ikke uvæsentlige, kunstneriske greb, som gør Blomstedt til den dygtige dirigent han er.
På scenen er det også de små diskrete håndbevægelser Blomstedt bruger til at forme musikken, og det var ganske klart, at han til i hvert fald fredagens koncert i den grad havde orkestrets opmærksomhed. Der var vækket et særligt nærvær og engagement hos de enkelte musikere, som var ganske rørende, også fordi det med en dirigent i Blomstedts alder i princippet altid kan være den sidste koncert, man får sammen. En stor vilje til at yde sit ypperste skinnede således ud af musikerne, men også en glæde ved det musikalske øjeblik, og det gjorde de i sidste ende også til en intens og rørende oplevelse at være publikum.
 |
97-årige Blomstedt modtager hyldest efter en rørende koncertoplevelse i DR Koncerthuset. Foto: Paw Hedegaard Amdisen |
Jeg har i hvert fald sørget for også at sikre mig en billet til den kommende sæsons koncert med Blomstedt til september, hvor Bruckners 9. Symfoni står på menuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar